# Hvor meget af svampen kan man spise

**URL:** <https://forum.tagtomat.dk/t/hvor-meget-af-svampen-kan-man-spise/1067>\
**Category:** Høst af svampene\
**Tags:** østershatte\
**Created:** [12. Marts 2025, 15:06 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/hvor-meget-af-svampen-kan-man-spise/1067 "2025-03-12T15:06:40Z")\
**Posts on this page:** 5\
**Page:** 1

**Author:** ![Laura](https://avatars.discourse-cdn.com/v4/letter/l/a4c791/32.png) [@Laura](https://forum.tagtomat.dk/u/Laura)\
**Post date:** [12. Marts 2025, 15:06 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/hvor-meget-af-svampen-kan-man-spise/1067/1 "2025-03-12T15:06:40Z")

Hej,

Jeg har dyrket min første omgang svampe, blålig østershat. Jeg blev i tvivl om, hvor meget af svampen man egentlig kan spise. Vi skar det af, som svarer til det man køber i supermarkedet, og spiste det, super lækkert! Men derudover var der en stor “bund” tilbage, der hvor svampene voksede op fra (jeg har vedhæftet et billede af det). Kan man spise det? På forhånd mange tak for hjælpen 🙂

![PXL_20250310_172117636](https://europe1.discourse-cdn.com/flex006/uploads/tagtomat/original/1X/4a7e4d261d9a6c9733f692d47778dfde84e02585.jpeg)

**Author:** ![mads](https://dub1.discourse-cdn.com/flex006/user_avatar/forum.tagtomat.dk/mads/32/14_2.png) [@mads](https://forum.tagtomat.dk/u/mads)\
**Post date:** [12. Marts 2025, 20:24 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/hvor-meget-af-svampen-kan-man-spise/1067/2 "2025-03-12T20:24:19Z")

Hej @Laura

Først og fremmest velkommen til vores forum.

Jeg plejer at spise det hele, bortset fra den del som har “vækstmedie” siddende på sig.

Det ser ud somom at jeres svampe har stået lidt tørt, og måske ikke fået nok ilt?

Hvordan har I dyrket dem, i en plastbeholder og hvor stod de henne da de begyndte at vokse frem?

vh
Mads

**Author:** ![Laura](https://avatars.discourse-cdn.com/v4/letter/l/a4c791/32.png) [@Laura](https://forum.tagtomat.dk/u/Laura)\
**Post date:** [12. Marts 2025, 21:01 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/hvor-meget-af-svampen-kan-man-spise/1067/3 "2025-03-12T21:01:43Z")

Hej @mads

Tak for velkomsten og det hurtige svar.

Interessant, hvordan kan du se at de ser ud til at have stået tørt og måske manglet ilt? Det vil være super at vide hvilke tegn jeg skal være obs på fremover 🙂

Vi har dyrket dem i en plastbeholder med huller med det der tape over (kan ikke lige huske hvad det hedder :)), som vi tog af da svampene begyndte at skubbe mod det. Plastbeholderen står i et skab. Der står også en tallerken i skabet med vand på og en fugtig klud. Der har de stået hele tiden, også da de begyndte at vokse frem.

Mvh,
Laura

**Author:** ![mads](https://dub1.discourse-cdn.com/flex006/user_avatar/forum.tagtomat.dk/mads/32/14_2.png) [@mads](https://forum.tagtomat.dk/u/mads)\
**Post date:** [13. Marts 2025, 07:14 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/hvor-meget-af-svampen-kan-man-spise/1067/4 "2025-03-13T07:14:57Z")

Hej Laura

Der skal luftcirkulation og ilt til for at svampene udvikler sig til store klaser.

Selvom du har meget fugt, vil de give sjove små former hvis der ikke er luftskifte og/eller lange slanke stængler.

> [@Spøjse former på østershatte groet på byg](https://forum.tagtomat.dk/t/spojse-former-pa-ostershatte-groet-pa-byg/936):

> Hej:) Jeg har forsøgt at opformere noget østershatte mycelium på byg. Det gik egentlig godt, men da jeg fik mistanke om urenheder besluttede jeg ikke at bruge det til den videre process, men i stedet se om der kunne komme svampe ud af posen. Og om der kunne! Der startede med at komme en hel masse små pinsets, som jeg flittigt har fugtet. Som tiden er gået, er svampene dog blevet lidt sjove i formerne, og farverne varierer mellem mørkegrå, lysegrå og brun. Jeg spekulerer på hvad det skyldes? Ha…

Når dine svampe er gennemløbet, evt. i et skab, bør du tage dem ud, og evt. lave et lille grotelt med en plastpose eller beholder der er gennemsigtig, og så lufte ud 3-4 gange om dagen optimalt set.

Del gerne nogle billeder af hvordan de har stået, så vi sammen kan få dannet os et bibliotek af hvordan man kan/skal/bør dyrke svampene.

vh
Mads

**Author:** ![Laura](https://avatars.discourse-cdn.com/v4/letter/l/a4c791/32.png) [@Laura](https://forum.tagtomat.dk/u/Laura)\
**Post date:** [13. Marts 2025, 17:23 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/hvor-meget-af-svampen-kan-man-spise/1067/5 "2025-03-13T17:23:03Z")

Hej Mads,

Endnu engang tak for hjælpen. Det vil jeg være obs på med dem jeg har sat i gang nu, og prøve at få lavet et lille grotelt.

P.t. har jeg vendt blokken fra første omgang, og taget noget mycelium der sad tilbage på indersider af låget fra den store boks, og forsøgt at starte et nyt hold i en 1-liters isbøtte med kaffegrums, hvor jeg lægger lidt ekstra kaffegrums i hver dag.

Både den store boks og det nye forsøg i 1-liters isbøtten står på nederste hylde i dette skab, som også første omgang stod i:

![PXL_20250313_171125158](https://europe1.discourse-cdn.com/flex006/uploads/tagtomat/original/1X/03e613cdfcd8c990f948e31f94cf54f1dd58d6aa.jpeg)

Mvh,
Laura