Jeg har trykkogt træmel med hvedeklid og vand. I morgen skal posen åbnes og myseliet overføres. Der skal sprittes af, hullet skal ikke være for stort, men er der ellers gode fif at hente for at sikre det “rene” miljø.
Hej @annelene.westh
Dejligt at du har lyst at dyrke spisesvampe, Tænker at alt er fint, og dyrkningsposen ikke er smeltet, vandprocent omkring de 60 %, mycelium procent ca. 10 % ![]()
mvh. Bendt ![]()
Hej Bendt.
Jeg forstå ikke udregningen. Vil du vise mig hvordan?
600 g træmel+150 g klid+ 1 l vand= 1,75kg.
I det jeg har læst står der 80-100g mycelium men det er da ikke 10%. Har jeg læst forkert eller?
Og hvis jeg må fortsætte?
(Dette svampe dyrkning er jo ikke sådan lige, når man er nybegynder .)
Skal posen tilsat myceliet også stå fugtigt eller er det nok med mørkt? I første omgang.
Hej @annelene.westh du har ikke læst forkert. Den opskrift du har fundet er velafprøvet, og kan også fungere.
Man kan tilgå forskellige opskrifter på nettet, og hvis vi spurte ud i forum, ville der også komme forskellige svar tilbage. Jeg anbefaler oftest selv en mycelium-procent på ca. 10 %. Myceliet udviklingsgrad spiller også ind på hvor hurtigt inkubationen går. I den periode har luftfugtigheden ikke en væsentlig indflydelse på hvad der foregår inde i posen, det er først nå frugt- legemerne skal dannes udenfor posen at man skal være flittig med vandforstøveren. L.M. bryder sig ikke om at få vand " i hovedet" som f.eks. østershatte, det er derfor godt at lave en groboks/telt, hvor der kan være vand/fugt i bunden.
mvh. Bendt ![]()
Kære @annelene.westh
Først og fremmest velkommen til vores forum.
Det lyder til at du har købt et af vores dyrkningskits fra TAGTOMAT på træmel?
Når du skal pode:
Sprit godt af, brug handsker, og sørg for at du ikke har en biospand stående eller andre forueringskilder tæt på.
Du kan evt. lave en “still air” boks, hvor du står og arbejder inden i. Enten ved at du skærer hul i en plastikboks du kan få armene ind i, eller ved at du laver et “rum” på et bord der er dækket med et låg, har en bagvæg og så kan du spritte det af og stå med hænderne derinde og pode.
Så snart du har taget den trykkogte pose ud af trykkogeren, kan/skal du bare hurtigst muligt have hældt myceliet ned i, og så kan du sætte stripsen fast rundt om posen. Så snart den er lukket til, kan du fordele myceliet rundt i posen, og så banke den let på bordet. Og så er det ellers bare at vente på at myceliet spreder sig over de næste 2-3 uger, inden du skal til næste fase som er frugtsætningsfasen.
vh
Mads
Hej igen
@Bendt har lavet en meget fin udgave, som er lidt mere avanceret end den vi bruger. Der er vidst et luftfilter i toppen.
vh
Mads