Hjælp søges!
Jeg har lavet 2x 1 L bøtter med hamp løsningen. Kørte efter guide og stillede den mørkt.
Shitake ligner efter 1 måned en bøtte solid svamp og lugter også sådan, men intet vokser ud af min bøttes huller. Hvad er gået galt mon?
Hjælp søges!
Jeg har lavet 2x 1 L bøtter med hamp løsningen. Kørte efter guide og stillede den mørkt.
Shitake ligner efter 1 måned en bøtte solid svamp og lugter også sådan, men intet vokser ud af min bøttes huller. Hvad er gået galt mon?
Hej @Pkvams
Jeg forstår på dit indlæg at du dyrker Shiitake i hampestrøelse i en bøtte på ca 1 ltr. jer ser også at myceliet har god udvikling.
Det kan tage ca 3 mdr. før Shiitakemycelium er klar til at give svampe. Myceliet vil begynde at få en brun barket overflade, når det er 80 % brun kan det være klar til frugtsætning. Jeg har en Shiitakeblok som er startet 18 Maj og den er nu ca 70 % brun, den gror på savsmuld, men ikke klar endnu, der vil også danne sig et lille "enzymsuppe " i bunden af bøtten/posen som tegn på at den er klar til at give svampe.
Jeg ser du har hul i bøtten, det bør du straks lukke til med micropore-tape for at undgå at dit svampegro tørrer ud undervejs.
Kunne du ligge et link til den vejledning som du har brugt,
Du må gerne ligge fotos op løbende så vi kan følge med, og til sidst guide dig , det kunne være super hvis det lykkedes at få Shiitake- svampe på hampestrøelse.
mvh. Bendt
Tak for svar!
Jeg har puttet tape over og ind i skabet igen. Det er vejledningen fra tagtomat.
Jeg har hjort det samme med Lionsmane. Ved du noget om hvor længe den er under vejs. Det udvikler sig ok.
hej @Pkvams
Tak for de fine billeder
Vejledningen er, som jeg læser den hoved salig tilegnet Østershat-varianter.
LM er ca 3 til 4 uger om at overtage substratet, lige som Østershatte. nu gælder det om at få luftfugtigheden op, gerne 70% , hvis det var østershatte ville man normalt bruge en vandforstøver, og spraye med vand flere gange dagligt der hvor svampene vil komme ud, det kan vi ikke ved LM, de bryder sig ikke om at få vand i “hovedet”
For at sikre en høj luftfugtighed omkring dit svampegro, så svampene får lyst til at komme frem, kan du ex placerer det i en plast box sammen med, eller i/på et fad med vand. Luften i boxen, eller evt. plastsæk bør udskiftes flere gange dagligt for at sikre god iltning, svampene “indånder” ilt og udånder co2 .
Håber det har givet dig svar, så du kan fortsætte projektet.
Det er ikke altid at alting lykkeds første gang , at gro svampe er som at gro så meget andet, i min have har jeg måtte så mine bønner om 3 gange i år, og sneglene spise mine Squash, mine svampegro lykkedes heller ikke hver uge, men det er altså s… spændene så vi gør det igen og igen og igen
mvh. Bendt
Hej Pernille / @Pkvams
Først og fremmest velkommen til vores forum.
Dejligt at du har kastet dig over to af de lidt sværere svampe, Shiitake og Pindsvinepigsvamp/Lionsmane, med vores Dyrkningskit.
Guiden fra vores bog, er en allround guide, og da fleste dyrker østershatte hjemme fordi det er de nemmeste at komme i gang med er den basseret på det.
Hvis du kan uddybe lidt, hvis du har afveget fra vejledningen, så kom gerne med de forslag. Vi er ved at lave en større omskrivning af vores dyrkningsguides, og tager alle forslag og forbedringer med, så vi kan få lavet en lidt grundigere materiale her på dels forummet, og til gratis downloades som pdf’er.
Vi glæder os til at følge med i dit projekt.
vh
Mads, stifter af TAGTOMAT
@Julie @juliemarie @Morten se her. Spændende forsøg med shiitake og Lionsmane.
Hej @mads
Jeg har fulgt b-opskriften til punkt og prikke men med hamp i stedet. Så ingen afvigelser. Har brugt alt det mycelium jeg købte til 1L bøtte og fyldt det helt op så bøtten var fyldt. Jeg har i bøtten bordet 4 huller rundt inden de blev fyldt og dækket med micropore tapen.
Lige nu er begge bøtter tilbage mørkt i skabet med micropore tape og jeg vil forsøge at lufte Lionsmanen og få fugtigheden op per @Bendt’s anbefaling.
Der er ikke udsigt til frugtlegemer endnu. Spændende om de kommer.
Hej @Pkvams
Ift. din shiitake, så kan der gå op til 3 måneder før den er klar til at sætte svampe. Det kan hjælpe at slå den lidt. Det lyder skørt, men det efterligner, at det træ, som den ville gro på i naturen, vælter og fremprovokerer frugtsætning.
Du kan evt. se lidt mere her: Shiitake svampe - Hvordan gør man? - #9 af ketil
Mvh Julie
Opdatering på Lionsmane.
Jeg har haft luftet den jævnligt og sat den over et vandbad. Skabet den står i har fugtighed +75 og nogle gange mere.
Kom hjem efter en længere tur væk uden udluftning og pludselig dukkede der noget op: 20241006_161016|690x388
@Pkvams er der nogen udvikling ?
Uh hvor spændende! Hvordan går det med den?