# Størrelse på spand?

**URL:** <https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060>\
**Category:** Svampedyrkning\
**Created:** [17. Februar 2025, 12:06 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060 "2025-02-17T12:06:33Z")\
**Posts on this page:** 20\
**Page:** 1

**Author:** ![Mirja](https://avatars.discourse-cdn.com/v4/letter/m/ed8c4c/32.png) [@Mirja](https://forum.tagtomat.dk/u/Mirja)\
**Post date:** [17. Februar 2025, 12:06 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/1 "2025-02-17T12:06:33Z")

Hej alle sammen

Jeg vil gerne dyrke østershatte, hvor jeg selv blander vækstmedie og mycelium. Jeg kan se, at mange dyrker i plastikposer - eller blander mycelium og halm/træpiller i poser.

Har nogen af jer erfaring med:

- Bedste størrelse på dyrkningsspand? Fx 3 liter, 5 liter?
- Bedste størrelse på spand til at blande mycelium og halm?

Jeg vil gerne undgå poser, fordi jeg vil genbruge 🙂

**Author:** ![mads](https://dub1.discourse-cdn.com/flex006/user_avatar/forum.tagtomat.dk/mads/32/14_2.png) [@mads](https://forum.tagtomat.dk/u/mads)\
**Post date:** [17. Februar 2025, 14:04 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/2 "2025-02-17T14:04:43Z")

Hej @Mirja

Først og fremmest velkommen til vores forum.

Jeg synes selv det er godt at starte op i 2-3 liters spande indtil man har lært det, og så kan du gå op til eksempelvis 5 eller 10 liters.

Jo større spand, jo større risiko for at du får fremmede svampe ind i systemet, hvis du ikke har helt sterile forhold.

Hvilken type af substrat vil du dyrke på, hvis det er kaffegrums er det godt at starte med 1-2 liters for at lære det.

vh
Mads

**Author:** ![Mirja](https://avatars.discourse-cdn.com/v4/letter/m/ed8c4c/32.png) [@Mirja](https://forum.tagtomat.dk/u/Mirja)\
**Post date:** [17. Februar 2025, 14:19 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/3 "2025-02-17T14:19:44Z")

Hej Mads

Tak for svaret!

Så vil jeg starte med en 2-3 liters spand. Jeg tænker halmpiller som substrat, så det er nemmest at gøre fugtigt. Tvivler på mine evner til at håndtere easy strå OG holde tingene rene 😅

Kaffegrums kunne også være en mulighed. Jeg burde kunne fylde en 1 liters spand på en uge.

Kan jeg eventuelt blande halmpiller med kaffegrums?
Og en spand på 3 liter - kan det fx være en gennemsigtig condi-bøtte?

Mh Mirja

**Author:** ![Bendt](https://dub1.discourse-cdn.com/flex006/user_avatar/forum.tagtomat.dk/bendt/32/890_2.png) [@Bendt](https://forum.tagtomat.dk/u/Bendt)\
**Post date:** [17. Februar 2025, 15:41 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/4 "2025-02-17T15:41:29Z")

Hej @Mirja
Ja man kan blande kaffegrumsen sammen med halmpiller.

et eksempel på en opskrift til en 3 ltr. bøtte kunne være : 500 gr. halmpille, Kan evt. købes i Maxi-Zoo de har nogle 8 kg. poser. og 930 ml. kogende vand.

500 gr. Halpiller i en stor ren Spand/skål, + 100 gr. frisk kaffegrums, ovehæld med 930 ml nykogt vand, dæk til med rent klæde/ Køkkenrulle. - Lad det køle af et par timer eller til det er under 30 grader, ca 100/150 gr mycelium blandes i substratet, brug et af-sprittet/rent redskab eller hænder med gummihandsker, og fyld op i ren spand/condi bøtte, som gerne må have 2 huller på ca 2 cm som er dækket med micropore.

Mvh. Bendt 🍄

**Author:** ![Mirja](https://avatars.discourse-cdn.com/v4/letter/m/ed8c4c/32.png) [@Mirja](https://forum.tagtomat.dk/u/Mirja)\
**Post date:** [17. Februar 2025, 16:10 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/5 "2025-02-17T16:10:13Z")

Tusind tak @Bendt

Din forklaring giver god mening - og så er det jo en opskrift samtidig 😍

Hvis jeg bruger varmebehandlede halmpiller, skal jeg så stadig hælde kogende vand over? Fx [https://primepet.dk/vare/easy-stroe-agricare-easy-bedding-13-kg-saek/](https://primepet.dk/vare/easy-stroe-agricare-easy-bedding-13-kg-saek/)

Mh Mirja

p.s. Har set flere af dine videoer i dag. Du får det til at se overskueligt ud - tak for det!

**Author:** ![Bendt](https://dub1.discourse-cdn.com/flex006/user_avatar/forum.tagtomat.dk/bendt/32/890_2.png) [@Bendt](https://forum.tagtomat.dk/u/Bendt)\
**Post date:** [17. Februar 2025, 20:30 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/6 "2025-02-17T20:30:51Z")

Hej @Mirja

Det behøver du nødvendigvis ikke, i min egen opskrift bruger jeg alm koldt vand fra vandhanen, i opskriften fra MushiMushi bruges der vand der lige har kogt, her forslår de også at der kan blandes kaffegrums i som energi-giver “gødning”. Som jeg ser det er det vigtigt at kaffegrumset er frisk, eller varmebehandlet, det har et højt kvælstof indhold, og det er bla. skimmelsvamp og andre “forureningskilder” glade for.

Mvh. Bendt 🍄

**Author:** ![Mirja](https://avatars.discourse-cdn.com/v4/letter/m/ed8c4c/32.png) [@Mirja](https://forum.tagtomat.dk/u/Mirja)\
**Post date:** [18. Februar 2025, 15:35 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/7 "2025-02-18T15:35:52Z")

Hej @Bendt

Tak for input igen!

Jeg laver kaffe med en aeropress - også kaldet en håndholdt espresso. Så hvis jeg bare tilsætter 1 enkelt kaffegrumsportion med det samme, får myceliet ekstra mad uden forurening.

Mh Mirja

**Author:** ![mads](https://dub1.discourse-cdn.com/flex006/user_avatar/forum.tagtomat.dk/mads/32/14_2.png) [@mads](https://forum.tagtomat.dk/u/mads)\
**Post date:** [19. Februar 2025, 07:39 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/8 "2025-02-19T07:39:14Z")

Hej @Mirja

Jeg har selv også brugt kaffe fra Aeropress. Nogle gange kan grumsen godt blive lidt for tør ved espresso/aeropress, så måske du skal tilføje lidt vand.

Husk at filtret skal tages fra, da skimmel/mug har en tendens til godt at kunne lide dette som vækstmedie.

Del endelig nogle billeder af dine forsøg, så andre kan blive inspireret.

Du kan se lidt billeder der kunne minde om dit projekt her

> [@PasningsGuide til DIY-SvampeKit](https://forum.tagtomat.dk/t/pasningsguide-til-diy-svampekit/99):

> Har du lyst til at dyrke dine egne Østershatte, kan du her finde pasningsguides til vores svampeunivers. Pasningsguiden om DIY-SvampeKit indeholder: Det skal du bruge Sådan gør du Cirkulært kredsløb Punkter du skal være særligt opmærksom på. Link direkte til PDF-fil

Når du skal lave huller i dine kondibøtter, så kan de være sprøde i det, så hvis du borer kan de flække. Sæt evt. en træklods bag på plasten når du borer, eller varm et rør op og “smelt” et hul i boksen.

Vi bruger 2-3 huller i en kondibøtte.

vh
Mads

**Author:** ![Mirja](https://avatars.discourse-cdn.com/v4/letter/m/ed8c4c/32.png) [@Mirja](https://forum.tagtomat.dk/u/Mirja)\
**Post date:** [19. Februar 2025, 16:29 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/9 "2025-02-19T16:29:23Z")

Hej @mads

Tak for godt tip om kondibøtterne og ekstra vand til aeropress-foderet 😉

Det er super fine fotos i guiden fra dit link - tak 🙂

Jeg venter på mycelium og skal lige forbi den lokale slikbutik efter tomme kondibøtter og dyrebutik/foderstof efter halmpiller. Derefter kommer der fotos 🤩

Mh Mirja

**Author:** ![Mirja](https://avatars.discourse-cdn.com/v4/letter/m/ed8c4c/32.png) [@Mirja](https://forum.tagtomat.dk/u/Mirja)\
**Post date:** [2. Marts 2025, 08:05 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/10 "2025-03-02T08:05:40Z")

Hej @mads og @Bendt

Nu har jeg startet 2 bøtter med østershatte.

De er på ca. 3 liter og har fået 500 g halmpiller, ca. 100 g nylavet kaffegrums (aeropress) og 150 g mycelium.

Skal der mere halmpille i den ene bøtte, hvor der er ca. 3-4 cm luft øverst? Hullet er meget langt oppe🙈

Det ligner, at der er fin aktivitet🤞

**Author:** ![Bendt](https://dub1.discourse-cdn.com/flex006/user_avatar/forum.tagtomat.dk/bendt/32/890_2.png) [@Bendt](https://forum.tagtomat.dk/u/Bendt)\
**Post date:** [2. Marts 2025, 09:05 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/11 "2025-03-02T09:05:44Z")

Hej @Mirja

Jeg vil anbefale at du fylder beholderne helt op. for at undgå at myceliet sætter svampe oppe i toppen under låget, svampene skal gerne komme ud gennem de huller som formentlig er i beholderen tildækket med micropore-tape.
Mvh. Bendt 🍄

**Author:** ![Mirja](https://avatars.discourse-cdn.com/v4/letter/m/ed8c4c/32.png) [@Mirja](https://forum.tagtomat.dk/u/Mirja)\
**Post date:** [3. Marts 2025, 05:59 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/12 "2025-03-03T05:59:08Z")

![1000000344](https://europe1.discourse-cdn.com/flex006/uploads/tagtomat/original/1X/61e67852ad1dccc2c6fb100c25b7a3087372072b.jpeg)
![1000000345](https://europe1.discourse-cdn.com/flex006/uploads/tagtomat/original/1X/f2c498f54ba0b19a6d30f9fe804030d27d047859.jpeg)
![1000000348](https://europe1.discourse-cdn.com/flex006/uploads/tagtomat/original/1X/69e847f97444a2ec988b09d13b89481a6d0283a4.jpeg)

@Bendt ser det fornuftigt ud? Den åbne bøtte er ca. 3 dages efter start.

**Author:** ![Mirja](https://avatars.discourse-cdn.com/v4/letter/m/ed8c4c/32.png) [@Mirja](https://forum.tagtomat.dk/u/Mirja)\
**Post date:** [3. Marts 2025, 06:00 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/13 "2025-03-03T06:00:49Z")

Tak @Bendt

Bøtten er nu fyldt helt op og fik lidt ekstra kaffegrums (nylavet) også☕️

Jeg har sat fotos ind (NU lykkedes det🎉) under mit seneste spørgsmål.

Mh Mirja

**Author:** ![mads](https://dub1.discourse-cdn.com/flex006/user_avatar/forum.tagtomat.dk/mads/32/14_2.png) [@mads](https://forum.tagtomat.dk/u/mads)\
**Post date:** [3. Marts 2025, 15:36 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/14 "2025-03-03T15:36:00Z")

Hej @Mirja

Det ser rigtig fint ud. De hvide plamager er myceliet der spreder sig.

Hvilken type af Østershat er det du har podet med?

vh
Mads

**Author:** ![Mirja](https://avatars.discourse-cdn.com/v4/letter/m/ed8c4c/32.png) [@Mirja](https://forum.tagtomat.dk/u/Mirja)\
**Post date:** [3. Marts 2025, 18:00 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/15 "2025-03-03T18:00:38Z")

@mads Yay​:tada:🔥

Det er almindelig østershat.

Jeg vil gerne prøve med fx black pearl og kastanjesvamp (på træ) bagefter. Og gul + pink østershat til sommer. Og shitake på træstammer.

Jeg får travlt😅

**Author:** ![Bendt](https://dub1.discourse-cdn.com/flex006/user_avatar/forum.tagtomat.dk/bendt/32/890_2.png) [@Bendt](https://forum.tagtomat.dk/u/Bendt)\
**Post date:** [3. Marts 2025, 20:41 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/16 "2025-03-03T20:41:29Z")

@Mirja @mads
. . . ja som Mads skriver , myceliet har god udvikling, jeg har måske misset noget 🤔 Hvor mange bøtter har du gang i ? og hvis der er flere er der en/flere uden låg ?

**Author:** ![Mirja](https://avatars.discourse-cdn.com/v4/letter/m/ed8c4c/32.png) [@Mirja](https://forum.tagtomat.dk/u/Mirja)\
**Post date:** [4. Marts 2025, 06:26 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/17 "2025-03-04T06:26:58Z")

@Bendt @mads

Jeg har 2 bøtter og begge har låg på.
Nu er de også begge fyldt helt op😁

**Author:** ![Bendt](https://dub1.discourse-cdn.com/flex006/user_avatar/forum.tagtomat.dk/bendt/32/890_2.png) [@Bendt](https://forum.tagtomat.dk/u/Bendt)\
**Post date:** [4. Marts 2025, 19:34 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/18 "2025-03-04T19:34:11Z")

@Mirja Dejligt vi får lov til at følge med. - Nu glæder vi os til høsttidspunkt og indbydelse til høstfest 🙂 🍄

**Author:** ![Mirja](https://avatars.discourse-cdn.com/v4/letter/m/ed8c4c/32.png) [@Mirja](https://forum.tagtomat.dk/u/Mirja)\
**Post date:** [4. Marts 2025, 20:05 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/19 "2025-03-04T20:05:46Z")

@Bendt du kan i hvert fald få fotos af høstfesten​:crossed\_fingers:😁

**Author:** ![Mirja](https://avatars.discourse-cdn.com/v4/letter/m/ed8c4c/32.png) [@Mirja](https://forum.tagtomat.dk/u/Mirja)\
**Post date:** [21. Marts 2025, 06:25 UTC](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060/20 "2025-03-21T06:25:29Z")

@Bendt @mads nu har bøtterne stået ude siden 16./17. marts. Tror I de får nok ilt og fugt?

Der er flere svampe på størrelse med et knappenålshoved.

![1000000393](https://europe1.discourse-cdn.com/flex006/uploads/tagtomat/original/1X/a2596103b8dde04c39e94edfb4f22f257747b552.jpeg)
![1000000394](https://europe1.discourse-cdn.com/flex006/uploads/tagtomat/original/1X/3db6e513d567a3e923806aa7f177d14ed4caac5d.jpeg)

[Næste side](https://forum.tagtomat.dk/t/storrelse-pa-spand/1060.md?page=2)