Intro til botaniske navne


Har du nogensinde undret dig over planters navne? At to planter, som ikke ligner hinanden kan hedde det samme? Måske er du stødt på et navn, hvor noget er i kursiv, andet ikke er og noget er i anførselstegn?

Alle planter har et dansk navn (et trivianavn) og et videnskabeligt navn. Det videnskabelige navn er latin og udspringer fra en forståelse af alt liv udspringer fra samme sted, og at dette oprindelige liv igennem evolutionen har udviklet sig i forskellige retninger frem til hvor vi er i dag, og at planter, dyr, bakterier kan grupperes på baggrund af dette.

Den nuværende botaniske (og zoologiske) navngivning er forfinet af Carl von Linné i 1700-tallet. Han delte planter op i forskellige grupperinger, baseret på ligheder og forskelle i karakteristika ved planterne. Det er et stort system, med mange forskellige niveauer eller klasser, men de mest brugbare at kende til er slægt, art og kultivar.

Slægt - art - kultivar
Nogle karaktertræk er specielle for slægten, inden for slægten vil der være ligheder og forskelle, som er specielle for arten. Og inden for arten kan der også være forskelle, som angiver en kultivar. Det betyder også, at to planter, som ikke umiddelbart ligner hinanden, kan hedde næsten det samme.

Tag f.eks. indendørsplanterne gummifigen og en violinfigen. De deler nogle ligheder, som gør, at de begge hedder Ficus (slægten). Der er nogle forskelle, der adskiller dem, og det viser man med det næste led af navnet. Gummifigen hedder Ficus elastica og violinfigen hedder Ficus lyrata. Elastica og lyrata angiver hvilke art af Ficus, vi snakker om. Men der er både en mørk og en broget gummifigen. Dem adskiller man ved at tilføje et ekstra led på navnet. Den mørke hedder Ficus elastica ‘Burgundy’ og den brogede hedder Ficus elastica ‘Tineke’. ‘Tineke’ og ‘Burgundy’ fortæller, at der er forskellige kultivarer af arten. (kultivar betyder, at arten er fremavlet)

Hvorfor er de latinske navne vigtige?
Den videnskabelige navngivning er smart, fordi den samme plante hedder det samme i hele verden. Der er klare internationale regler for, hvordan man navngiver planter videnskabeligt, som er fastsat i 1905 under den International Botaniske Kongres. Disse regler er efterfølgende justeret hvert 5. år på internationale kongresser.

Det betyder at man kan snakke med folk på den anden side af kloden og være helt sikker på, at man snakker om den samme plante.

Kilde: Lange og Jacobsen: Biologisk nomenklatur (2014), Københavns Universitet, https://plen.ku.dk/samlinger/Nomenklatur_2014.pdf

1 Like