Sættetidspunkt: April-medio maj.
Sådybde: 4-6 cm.
Rækkeafstand - friland: 15-20 cm.
Planteafstand - friland: 8-12 cm.
Rækkeafstand - plantekasse: 10 cm.
Planteafstand - plantekasse: ca. 7 planter pr. række.
Sådan gør du: Løg skal sættes som én af de første afgrøder. Hvis de sættes for sent, når løget ikke at blive særligt stort inden høst. Når du sætter dine løg, så lav en rille, vand rillen, og sæt løgene i den ønskede afstand med rodenden nedad og spidsen opad. Løgene må gerne være spiret lidt, når du sætter dem, så længe de stadig er faste (og ikke bløde og slaskede).
Pasning: I starten af løgenes vækst er det en god idé at luge godt i bedet. Løgene vil nemlig gerne have pladsen for sig selv og er ikke glade for at skulle konkurrere om næringsstofferne. Løg fylder ikke meget. De stikker kun op af jorden med deres spinkle, strittende blade, som er 20-30 cm lange.
Høst: Når løgenes blade begynder at visne, er løgene fuldt udviklede, modne og klar til at blive høstet. Løgene er som regel klar til høst i sensommeren/det tidlige efterår.
Link til køb i webshoppen: https://www.tagtomat.dk/produkt-kategori/fro/