Marvært - Dyrkningsbeskrivelse

Såtidspunkt: Marts-maj.

Sådybde: 3-5 cm.

Rækkeafstand - friland: 15-20 cm.

Planteafstand - friland: 3-5 cm.

Rækkeafstand - plantekasse: 10 cm.

Planteafstand - plantekasse: 3-5 cm.

Sådan gør du: Ærter kan sås direkte på friland. Lav en bred rille i en dybde af 3-5 cm, med 15-20 cm mellem hver række. Vand rillen, og læg ærterne enkeltvis med en afstand på ca. 5 cm. Dæk ærterne med jord, og tryk jorden til med hænderne.

Pasning: Ærteplanter kræver opbinding, da de er høje, spinkle planter, som kan blive alt mellem 1 og 3 meter lange (alt efter hvilken sort du har). Lav et hegn, de kan klatre op ad, fx af kæppe fra din have. Planterne vil gribe fat om hegnet med deres slyngtråde og på den måde klatre op ad det. Vand planterne godt gennem sæsonen, især imens ærterne udvikles.

Høst: Alt efter hvilken sort du har valgt, er ærterne modne fra maj-juli. Ærterne modnes løbende på planterne, så hold øje med bælgene, og høst dem, når de har fået en god tykkelse.

Link til køb i webshoppen: https://www.tagtomat.dk/produkt-kategori/fro/

1 Synes om