Måneskin – Scindapsus pictus

PLACERING
Placeres et lyst sted, uden direkte sollys.
Stil den på en reol eller en høj hylde, og lad den vokse nedover, eller bind den op i loftet, henover sofaen, for at give dit hjem et strejf af jungle.

VANDING
Sørg for at holde din plante fugtig, så lever den længst. Tjek om det er tid til vanding, ved at stikke en finger et par cm ned i jorden, og mærk efter om der dernede er tørt. Hvis jorden dernede er tør, skal den vandes, og hvis den er fugtig behøver den ikke vand endnu. Dvs. at din plante godt kan se tør ud på toppen af jorden, men ikke nødvendigvis være det.

I sommerperioden skal den vandes ca. 1 gang om ugen, og om vinteren, når planten vokser langsommere, sjældnere.

Husk, at det er bedre at vande jorden godt igennem en gang imellem frem for at sjatvande hele tiden.

FORMERING
Måneskin er en af de nemmeste planter at tage stiklinger fra. Klip et stykke af stænglen af, og sæt det afklippede stykke i vand og så begynder den at slå rødder. Tjek her for en udførlig guide.

FUN FACT
Måneskin er en klatreplante, som i naturen vokser op ad træer. Den har luftrødder, som vil opsuge fugt fra luften. Luftrødderne er brune knopper eller grenlignede vækster fra stænglen.

Inden det nye blad springer ud, ligger det gemt inde i stilken på det forrige blad. Hvis du skærer stilken over, kan du se, at den er halvmåneformet, og det er i hullet heri, det nye blad har ligget.