Såtidspunkt: Ultimo februar - medio maj.
Sådybde: 5-8 cm.
Rækkeafstand - friland: 15-20 cm.
Planteafstand - friland: 8-12 cm.
Rækkeafstand - plantekasse: 10 cm.
Planteafstand - plantekasse: 10 cm.
Sådan gør du: Du kan så hestebønner direkte på friland tidligt på året eller i løbet af foråret. Hvis du sår dem allerede i slutningen af februar eller starten af marts, vil de være klar til høst engang i juli. Venter du med at så dem til midten af maj, vil de være klar til høst i august, når I er tilbage efter sommerferien. Læg gerne bønnerne i blød aftenen før, de skal sås. Så bønnerne i en dybde af 2-3 cm. Hestebønner er gode naboplanter til kartofler.
Pasning: Hestebønner er en nem afgrøde, som ikke behøver megen pasning. Planten bliver omkring 80 cm høj og minder lidt om kartoffelplanten i vækst og fylde, og den kræver ingen opbinding.
Høst: Hestebønner kan høstes, allerede mens de er relativt små (på størrelse med en lillefinger). Så kan du spise både bønnerne og bælgen - snit dem fx og brug dem i salat, eller blancher dem hele og nyd dem med smør, salt og peber. Du kan også vente med at høste, til hestebønnerne er store og tykke, men så er bælgen mere læderagtig, og det er kun bønnerne, som spises. Giv dem et hurtigt opkog, eller tør dem og gem dem på glas til vinteren, hvor de lægges i blød inden brug.
Link til køb i webshoppen: https://www.tagtomat.dk/produkt-kategori/fro/