PLACERING
Placeres et lyst eller halvskygget sted.
VANDING
Hjertephilodendron har det fint med at tørre ud mellem vandinger. Stik en finger et par cm ned i jorden og mærk efter om den er fugtig dernede. Hvis jorden dernede er fugtig kan du vente med at vande, men hvis den er tør skal du vande den.
Husk, det er bedre at gennemvande en gang i mellem fremfor at sjatvande hele tiden.
FORMERING
Hvis du synes den for lang og ranglet, kan du med fordel klippe noget af stænglen af. Det vil med tiden give den et tættere og mere busket look.
Du kan lave stiklinger af stykket, du klipper af. Klip stænglen over mellem to blade, så du ender med stykker, der består af et kort stykke stængel, ét blad med stilk, et længere stykke stængel.
Sæt stiklingen i vand eller i en potte med fugtig jord, og vent på at der kommer rødder.
I leddet (der hvor bladstilken sidder fast på stænglen) er der små brune knopper, som vil udvikle sig til rødder, hvis de bliver sat i vand. Der vil også komme rødder i bunden af stænglen.
Det er smart, hvis det nederste stykke stænglen er det længste, fordi stiklingen dermed vil have rødder længere nede i jorden, og dermed sidde bedre fast i jorden.
Se udførlig guide til stiklingeformering af hængeplanter her.
LUFTRENSENDE
Ja.
Hjertephilodendron renser luften for formaldehyd.