Forspiring: Marts-april.
Såtidspunkt: Direkte på friland i maj. Udplantning af småplanter fra forspiring ligeledes i maj/juni.
Rækkeafstand - friland: 25-30 cm.
Planteafstand - friland: 30-40 cm.
Plantekasse: ca. 2-3 planter pr. plantekasse.
Sådan gør du: Frøene er ret små, og de skal derfor sås forsigtigt uden for meget jord ovenpå. De kan forspires indendørs og udplantes i maj/juni, når planten er ca. 10 cm høj. Kål kan plantes dybt, så hvis planterne er blevet lidt ranglede, kan du justere plantedybden.
Pasning: Efter udplantning dækkes de små planter med fiberdug, så kålfluer og kålsommerfugle ikke kan lægge deres æg på kålplanterne. Sørg for at løfte fiberdugen i takt med, at planterne vokser, så de kan udvikle sig frit. Hovedkål skal have masser af vand og næring i løbet af sæsonen. De kan desuden godt lide at vokse, hvor der er lidt vind og bryder sig ikke om for meget læ.
Høst: Sommer-efterår (afhængig af hvilken sort du har). Vinterkål kan høstes gennem vinteren og holder sig længere, hvis den opbevares køligt og ved høj luftfugtighed.
Link til køb i webshoppen: https://www.tagtomat.dk/produkt-kategori/fro/