Forspiring: April.
Såtidspunkt: Maj/juni.
Rækkeafstand - friland: 35-40 cm.
Planteafstand - friland: 35-40 cm.
Plantekasse: ca. 2-3 planter pr. plantekasse.
Sådan gør du: Frøene er ret små, og de skal derfor sås forsigtigt uden for meget jord ovenpå. De kan forspires indendørs og udplantes i maj/juni, når planten er ca. 10 cm høj. Kål kan plantes dybt, så hvis planterne er blevet lidt ranglede, kan du justere plantedybden.
Pasning: Efter udplantning dækkes de små planter med fiberdug, så kålfluer og kålsommerfugle ikke kan lægge deres æg på kålplanterne. Sørg for at løfte fiberdugen i takt med, at kålen vokser, så planterne kan udvikle sig frit. Bladkål skal have en del vand og næring i løbet af sæsonen. Grønkål tåler meget frost og kan klare selv den strengeste vinter. Palmekål er lidt mere sart.
Høst: Sommer-vinter. Bladkål er ofte lidt bitter om sommeren, men bliver blidere i smagen efter den første frost. Bladkål er toårig og blomstrer det følgende forår med flotte og delikate spiselige blomster. Bladkål er desuden meget dekorative, så du kan også lade være med at høste dem og i stedet bruge dem i prydbeplantninger.
Link til køb i webshoppen: https://www.tagtomat.dk/produkt-kategori/fro/