Høstklar - østershat i svampebox?

Hej Svampe-nørder.!
Jeg synes ikke guiden er helt skarp på hvornår det er tid til at høste. Jeg åbnede boxen 3/12, så de første spor af frugtlegemer 8/12 - og i dag 13/12 er mine østershatte er ca. 4 cm og er lidt brune på kanten. Skal jeg lade dem stå lidt længere for at få dem større, eller stopper det her? Der er en del små svampe.
Skal jeg bare høste de største i forventning om at resten også vokser til samme størrelse?
Tak for hjælpen.
Hilsen Anders

2 Synes om

Hej Anders. Jeg står lidt med samme dilemma lige nu. Jeg har dyrket gule østershatte i stuen og vinterøstershatte i mit kølige soveværelse. De har dannet frugter, og så vidt jeg har læst mig til skal den største svamp have en skarp ’ kant ’ og der vil være små svampe der skal høstet samtidig selvom de ikke er ligeså store og har dannet denne kant. Jeg har gule østershatte der ikke er særlig gule men blege…er de mon klar til høst?? Svampe -eksperter kan I hjælpe? Tak på forhånd.

2 Synes om

Hej @AndersBB og @Trut

Jeg vil anbefale jer at høste nu.

I svampeboxen vil de begynde at tørre ud fra i morgen eller om to dage.

I dine gule østershatte i Dyrkningskittet, kan de måske godt klare en dag mere, men hvis du nu høster næsten alle og så lader den lille klase nederst til højre sidde, så vil du kunne se et fint gult tæppe af sporer som kastes en af de kommende dage. Det er flot, men stil boxen et sted hvor underlaget kan tåle lidt støv.

Fedt at I begge deler billeder “før det er for sent”, så andre kan se hvordan høstklare svampe skal se ud.

vh
Mads