Hej forum
Jeg har arbejdet lidt med en metode til svampedyrkning uden brug af trykkoger. Jeg blev anbefalet at dele resultaterne af mit forsøg da jeg skaffede substrat hos TagTomat. Jeg syntes metoden er interessant da både energiforbrug fra sterilizing og anskaffelse af trykkoger nok er den største barrier for hobbydyrkning af svampe.
Jeg har eksperimenteret med at inoculere pileflis med en surdej for at undgå lugtgener der kan opstå fra en spontan anerob fermentering.
Jeg har haft succes et par gange med østershatte på fermenteret pilesubstrat og vil forsøge at inkorporere noget kaffegrums fremadrettet for at øge høstudbyttet da størrelsen af frugt-legermerne ikke har været tilfredsstillende på rent pileflis.
Min fremgangsmåde har været:
1 uges fermentering af pileflis i vand med et par grum surdej, herefter er pH værdien på 4,5 og væsken bliver drænet og substratet er dermed udsat for aerobe forhold, dette dræber de mælkesyre producerende bakterier.
Herefter kan substratet behandles som om det var pasteriseret og inoculeres med mycelium.
Jeg har kun forsøgt mig med østershatte men har ikke oplevet nogle problemer med kontaminering af substratet. Det er en mulighed at også mere langsomt groende svampe kan kultiveres på denne måde men jeg har ikke forsøgt.
God svampedyrkning!
Hvis jeg har brugt for tekniske termer ifh. til fermenteringsprocessen så skriv og spørg hvis nogle andre vil prøve så skal forsøge at besvare spørgsmål.

