Østershatte udendørs i træflis?

hej, jeg er ny her, har lige købt 2X100 gram østerhatte-mycelie fra butikken på jagtvej -
Min plan er på sigt at få ´vilde´ svampe til at gro i min kolonihave, i træ-flis jeg laver af det træ, jeg beskærer…
Min første tanke var/er at putte myceliet direkte i de 2 bunker træflis, jeg har lavet her i weekenden - men måske kræver projektet at jeg opformerer det under nogle mere egnede forhold ?
så derfor :

  • skal jeg starte i en lukket beholder, for at få mørke og lufttæthed ? eller il der være lige så gode vilkår inde i midten af en bunke flis (ca på størrelse med en trillebør-fuld)
  • skal jeg pasteurisere flis´en først ? den er 3 døgn ´gammel´ lige nu, så jeg tænker den måske stadigt er rimeligt fri for andre svamesporer ?
    skal jeg tilføle kaffegrums for at give dem mere næring, eller kan træflis fungere alene ?
  • er jeg (for) sent ude i forhold til temperatur, så jeg i virkeligheden skal opformere myceliet indendørs ?
    … jeg har jo 2 poser i køleskabet lige nu, så jeg har mulighed for at prøve 2 metoder sideløbende… alle gode tips & tricks modtages med kyshånd !
1 Synes om

Hej @frans

Først og fremmest velkommen til vores forum.

Måske kan @Bendt hjælpe med svar. Jeg er selv ikke så skarp i at dyrke udendørs, men Bendt plejer at have gode svar da han tester og prøver mange ting af.

vh
Mads

1 Synes om

Jeg står i samme situation når det kommer til: “Er det for sent at “udplante” svampe udendørs?”

Jeg har dog set en anden dansker fra Sydvestjylland smide sine kaffeblokke med østershatte ud i sine bede efter at han har høstet det han skal indendørs, og stadigvæk formået at få en yderligere høst i bedene udendørs for 6 dage siden.

Så jeg har nu selv udplantet mycelium i min have, selvom at jeg ikke forventer høst i år, i håb om at det kan nå at sprede sig nok til at overleve vinteren. Forhåbenlig vil jeg så til næste år kunne nyde godt af dette efterårs indsats :slight_smile:

1 Synes om

ja jeg tænkte at kunne få et mycelie til at få fat i år, og så høste en masse de kommende år…
men som du beskriver det @SvampeJens kan jeg måske dyrke og høste dem indendørs nu, og så sætte myceliet ud på friland bagefter ?

1 Synes om

Jeg ville ikke turde at dyrke det indendørs først, hvis formålet er at kunne høste fra haven, da det nok ville tage knap en måned og så ville frostgraderne nok så småt have overtaget.

1 Synes om

ok - så der er måske ikke nogen pointe i at plante dem ud nu, men mere til foråret ?

1 Synes om

Måske kan vinterøstershatte godt nå at give et udbytte. Men hvis du gerne vil garantere et udbytte i år, så ville jeg dyrke dem indendørs, høste 3 gange, og så smide resten ud i bunken af træflis. Mon ikke at de godt kan overleve vinteren, selvom at myceliet ikke når at sprede sig så meget før foråret. Skriv gerne igen om hvordan det er gået.

1 Synes om

Og måske skal I prøve at pode stammer.

Sådan vil jeg gøre en dag når jeg får lidt stubbe at lege med.

Men der går typisk 12-18 måneder fra de laves til de giver, men så bliver det også godt.

/Mads

1 Synes om

Hej @frans Frans
Jeg du kan godt “pode” din flis bunke med østershat-mycelium på denne årstid, men 200 gr. er nok lige i underkante for at få mycelium-spredning i alt træet før vinteren sætter ind, kommer vi under 8 - 10 c. er der ikke meget aktivitet i myceliet, men mikroorganismer vil inficerer træflisen og når temperaturen igen stiger vil myceliet få svære betingelser.
Som @mads beskriver kan myceliet evt. overføres på trædyvler.
Du kan også overføre myceliet på noget halm og opformerer på den måde, . . . mulighederne er mange - jeg har lagt et par inspirations-film på Yoytube Fyns Ø Svampe
Fortæl os gerne her i Forum hvad du finder på og læg gerne et opslag med foto. :mushroom:

Mvh. Bendt

2 Synes om

okay - mange gode råd… !
har været ude i dag og finde en gammel saftkoger (stor gryde med en stor si) til at pasteurisere gro-medier… så nu starter jeg med at lave et par indendørs tupperware-beholdere, med flis af hampefiber og 100 gram mycelie i hver… så giver de forhåbenligt et par gode flush og en mængde mycelie der har en chance udendørs… skal nok poste nyt når der sker noget :slight_smile:
ps. jeg har ikke noget englehud/luft-utæt tape… de har fået malertape for nu, men hvor skaffer jeg et bedre materiale til hullerne ?

Hej @frans
Der kan laves “filter” af forskelligt materiale, - Skuresvamp - Multiklud - Bamsefyld - eller der kan tapes et tykke kraftig køkkenrulle for hulerne .
mvh. Bendt

Hej Frans

Vi har Englehud til 20 kr pr stk i vores butik, se evt her.

/Mads

okay, her er lidt nyt efter 7 dage…
jeg kom myceliet i 2 bakker med flis, lavet af hampe-taver (stængler fra industrihamp) steriliseret en time i en saftkoger.
Den kvadratiske (tv på billedet) står i havestuen, ca 15 grader, den aflange th. står i dagligstuen ved ca 20 grader - som man kan se, er den der står lunt lidt længere end den der står køligt. Hullerne i bakkerne er lukket af 2-3 lag toiletpapir.
Spørgsmålene nu er så…:
hvornår de er klar til at ´blomstre´?
kan man fodre dem med frisk kaffegrums oven i bakkerne ?
er det rigtigt forstået, at myceliet kan gå direkte videre ud i den store bunke flis i haven efter ´blomstring´? eller skal det opformeres yderligere i steriliseret materiale?

1 Synes om

Hej @frans

Hvor ser det godt ud. Du har nu et par gode surdeje kørende, og jeg vil anbefale at du opformerer dem indendørs i beholdere, og når du så har lad os sige 5-10 bokse, tager du dem uden for, mens du fortsætter med at køre i plastikbøtter indendørs.

Det er jo super interessant hvis du kan få det over på flisen. Husk at det skal være løvtræer du får dem til at gro på, da østershatte ikke kan gro på nåletræer.

vh
Mads

1 Synes om

1 Synes om

update efter 20 dage:
jeg lavede 2 bakker med mycelie i flis - den ene har jeg delt mellem 4 mælkekartoner (og en rest i den originale bakke) til opformering af mycelie. 3 mælkekartoner med blade fra industrihamp, den sidste mælkekarton bliver løbende eftrfyldt med brugt kaffegrums… den ´døde´ undervejs (manglede luft ?) og har fået en skefuld frisk mycelie fra bakken.
Den anden af de 2 originale bakker er nu begyndt at sætte svampe :slight_smile: … både gennem hullerne i siden og på overfladen under låget.
Så her kommer et par spørgsmål…:

  • jeg vander en sjælden gang imellem 1-2 gange/uge) er det for lidt eller ok ? myceliet ser fugtigt ud
  • hvor meget betyder lys/mørke ? skal jeg ´mørkelægge´ beholderne mens myceliet gror ? de originale beholdere er af gennemsigtigt plast, så hele kagen får dagslys > svampe på overfladen frem for kun ud af hullerne ?

Hej @frans

Ud fra hvad jeg kan se på billederne, så skyldes de mange små svampelegemer i bøtterne, at de ikke har været fyldt helt op, så der har været masser af ilt til stede over din vækstmedie.

Ifht. fugt, så kan du sætte en stor pose over dine bøtter, så du skaber et fugtigt miljø. Men lige nu, lader det til at være ideelle vækstbetingelser her i København til at have svampe uden for, så tror ikke det er nødvendigt med ekstra fugttelt.

Ud fra hvad jeg ved, så betyder det ikke noget at dine beholdere er gennemsigtige, da det er ilten der får svampene til at gro, men måske jeg tager fejl @Bendt?

vh
Mads

1 Synes om

Hej @frans og @mads - Jeg ser en stor tendens til at østershatte-mycelium sætter af til svampe under klar plast der udsættes for sollys, og ikke blot hvor der er lavet lufthuller, Jeg pakker mine groposer/sække ind i kraftigt papir frem til frugtsætning. Mvh. Bendt :two_hearts: :mushroom:

1 Synes om

Okay - så som jeg læser jeres svar er både luft og lys faktorer i forhold til hvor og hvornår der kommer svampe…
Jeg blev vækket i nat af lyde, troede det var mus eller rotter der gnavede i noget… Men nej, det var svampe, der trykkede dig ud gennem et lufthul, lyden var tape, der langsomt måtte slippe for presset :slight_smile:
Jeg prøver at fylde mine beholdere helt op, og give dem mørkere vilkår…

3 Synes om

Hej @frans og @Bendt

Hvor er det fedt som den her tråd udvikler sig. Svampe er magiske.

@Bendt hvordan får du i øvrigt spist alle de svampe… det er ved at gro ud af huset eller hvad?

/Mads

1 Synes om