Svampene gror ikke frem

Hej!

I efteråret begyndte jeg at dyrke østershatte i kaffegrums med mycelium købt hos Tagtomat. Jeg fulgte jeres guide til dyrkningen, og det er gået rigtigt godt, men nu er jeg løbet ind i problemer.

Min ene beholder blev fyldt for 4 uger siden, og jeg stillede den frem i lyset i en underskål fyldt med vand. Der er dog slet ikke groet svampe frem endnu. Jeg har skåret hul i malertapen for at hjælpe dem på vej, og jeg har også haft beholderen i køleskabet natten i 24 timer for at fremprovokere væksten. Intet af det har hjulpet, og der er stadig ingen tegn på, at der kommer svampe frem.

Jeg har også en anden beholder, som blev fyldt for 3 uger siden. Jeg har gjort det samme med denne beholder, og her er der heller ikke tegn på nogen svampe.

Jeg har to teorier om, hvad der kan være gået galt:

  1. Jeg stillede begge beholdere i køleskabet i 7 dage mellem jul og nytår, da jeg ikke var hjemme. Kan det have slået myceliet ud?
  2. Jeg har ikke sprøjtet hullerne i beholderen med en forstøver, da jeg stillede beholderen frem. Kan miljøet være for tørt til at svampene er vokset frem? Jeg har forsøgt at sprøjte lidt vand på dem med fingrene, og jeg har også stillet beholderne i en underskål fyldt med vand.

Jeg aner ikke, hvorfor der ikke er kommet nogen svampe endnu. Hvad tror I, der er årsagen til det? Og vil I anbefale mig at vente, eller skal jeg give op og starte forfra?

På forhånd tak!

Mvh.
Jonas

Hej Jonas. Tak for dit indlæg, men træls at der ikke er kommet nogle svampe endnu. Hvilken slags svampe, dyrker du? Og kan du evt. uploade et billede af, hvordan der ser ud inde i bøtterne? Så er det nemmere måske at se, hvad der sker.
Mvh Julie

Hej Julie
Jeg dyrker helt almindelige østershatte. Og her er et billede af toppen af den første bøtte :slight_smile:

Hej @jbolvig. Det ser i hvert fald ud til at myceliet har fået godt fat, og når det er den almindelige ville jeg ikke være bekymret over at det har været i køleskabet et stykke tid.

Det er lidt svært at se, men måske ser det en anelse tørt ud? Jeg ville prøve at sætte ny tape for hullerne (du skrev at du havde skåret hul) - brug gerne “englehud” (sportstape), som er luftgennemtrængeligt, og så prøv at giv det en god gang fugt med en bestøver.

Du kan også sætte en pose rundt om beholder+skålen med vand for at øge luftfugtigheden. Den skal bare af igen, når der så forhåbentligt kommer svampe (ellers kan de få for lidt ilt og komme til at se ret sjove ud - se fx indlægget her: Hvilken svampebox fik jeg i julegave?

@Bendt har du andre gode råd?

Vh Julie

Hej @Julie
Tak for svaret! Jeg prøver dine forslag og ser, hvad der sker :smiley:

Hej @jbolvig @Julie . . . myceliet ser rigtig fint ud. - Jeg er lidt interesseret i hvad bøtten pt. vejer, - altså er mediet blevet for tørt !
Lige nu er alle vi svampe-hjemmedyrker meget udfordret af vejret , frost og tør vind fra øst gør det næsten umuligt at gro hjemme i lejligheden/Køkken fordi luftfugtigheden nu er meget lav.
Julie forslår en pose over + skål med vand for at holde på fugtigheden, så den er konstant i en uges tid, så tænker jeg der kommer svampe.
God weekend her fra Østfyn :mushroom: