Jeg har endelig besluttet mig for at forsøge mig med nogle nye typer svampe og har derfor prøvet at bestille sort poppelsvamp.
Jeg glæder mig til at prøve at dyrke dem.
Jeg har dog lige et spørgsmål mht. hvordan det mycelium jeg modtog ser ud.
Det er sikkert bare svampearten der gør forskellen men jeg er vandt til østershat, så det nye ser så anderledes ud at jeg lige ville spørge om det ser rigtigt ud.
Altså, det er tydeligt at det er normalt myceliet er anderledes end hos østershat, og er sort, men der er en brun plamage der ser anderledes ud end resten og noget trådlignende stads jeg kunne være lidt bekymret for, så jeg vedlægger et par billeder.
Det er sikkert ingenting, men der er jo intet galt i at få det bekræftet af nogen der har lidt bedre styr på den specifikke type svampe, for en sikkerheds skyld.
Så… ser det normalt ud?
Hej @JuleJette - tak for dit indlæg! Det ser godt nok noget spændende ud.
Jeg har lige tjekket resten af dem, som vi har liggende på køl og en stor del gør det samme. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har set det før. Det ligner ikke det almindelige mycelium (som er hvidt), men det har en mycelie-agtig vækst ud fra flere små punkter - som hvis det havde spredt sig med sporer. Samtidig minder det mig om sklerotiedannelse (når svampene oplever ugunstige forhold og danner et stærkt hvilestadie).
Jeg vil gerne prøve at finde nogen, som måske kan gøre os klogere. Imellemtiden vil vi meget gerne refundere dit køb eller sende en anden svamp afsted til dig. Hvis du skriver til info@tagtomat.dk, hvad du helst vil, så finder vi ud af det.
Og har du mod på at prøve at opstarte en dyrkning og dele her, hvad der sker, vil vi gerne sende lidt forskellige substrat med. Så kan vi sammen blive lidt klogere.
Vi har selv pakket det pågældende mycelium her i TAGTOMAT, under så gode forhold som muligt, uden at vi kan gøre det helt sterilt. Vi uddeler aldrig røfler til hverken interne eller eksterne leverandører, men forsøger konstant at optimere på de forhold vi kan producere under.
Enkelte batches bliver kontamineret efter et par måneder, og den sorte poppelsvamp er det mycelium vi sælger mindst af, så derfor kan der godt gå “for” lang tid fra vi pakker til det bliver solgt.
Vi har overvejet at lave et “flowhood” over de mere sarte mycelier som eksempelvis poppelsvamp, men indtil videre afventer vi at markedet for specialsporer som eksempelvis denne bliver større, da det vil koste meget at lave et floowhood som kan være helt sterilt.
Hvis du har nogle ideer til hvordan vi kan optimere vores produktion, er du velkommen til at dele dem med os og alle andre læsere herinde på forummet.
Jeg har modtaget et meget fint svar fra Tagtomat og de har håndteret det super flot og ærligt.
Mycelium kan være et følsomt produkt og det sker af og til at det ikke arter sig, synes ikke det er retfærdigt at nogen skal skældes ud.
Jeg har fået den hjælp jeg havde behov for og hvis admin mener at det ikke er nødvendigt at have dette emne på forummet er det helt okay hvis det bliver slettet
Vi har I de 5-6 år forummet har kørt kun slettet en lille håndfuld indlæg. Vi opfordrer generelt til en god tone herinde, og jeg vil hellere have åbne rene linjer om at vi gør hvad vi kan, og at det af og til ikke går som planlagt end at det virker somom at vi altid lykkes med det vi laver.
Som du selv skriver, så er mycelium en levende størrelse, det er fascinerende og arter sig ikke altid som planlagt.
Tak for dine svar, og fordi du startede tråden op.