Svampe på indersiden af posen

Kære tomater
Jeg eksperimenter lidt med at gro østers hatte i hø. Det går meget fint, bortset fra, at der tilsyneladende går noget til spilde, da der er en del svampevækst på indersiden af posen - især i toppen.
Har I noget bud på hvad det skyldes, og om man kan gøre noget for at forhindre denne svampevækst?
Mvh. Søren

Hej Søren @Skrivebordstomat

Jeg vil prøve at svare på dit spørgsmål. selv dyrker jeg også i klare poser, så det kender jeg alt for godt, at myceliet sætter svampe i toppen af posen, hvor der er en “luftlomme” og især hvis posen hænger op.
Jeg tror det er svært at komme helt ud over, når vi dyrker hjemme i privaten.
jeg oplever især når sækken/posen giver anden gang at den sætter svampe under plasten og ikke ud i de huller der er skåret.
Det har bla. noget med luftstrømmen at gøre. I produktionen sætter man gang i tågemaskine og blæser for at svampene kan “mærke” at der er “fri adgang”
Hjemme i privaten når jeg laver halmsække slutter jeg med at snitte huller så myceliet kan få luft når det breder sig, Myceliet kan også vælge at “lukke” af for nogle af hulerne for at mindske fordampningen, mens det breder sig. Når myceliet har overtaget alt halmen venter vi i spænding, er det nu eller i næste uge ?, Man kunne kikstarte processen ved at sætte en blæser op og sikre god luftfugtighed, det vil myceliet kunne mærke og komme ud de steder hvor der er snitte hul.
Nu i vinter har jeg en lille hylde i hælderen , Her står nogle halmposer med to huller i toppen, når jeg har høstet første gang taper jeg hullerne til og vender blokken på hovedet og laver to nye huller i toppen, det ser ud til at have en god effekt.

Evt. @mads eller @Julie vil supplerer

Mvh. Bendt :mushroom:

1 Synes om

Hej @Skrivebordstomat. Velkommen til!

Som Bendt er inde på, kan det skyldes at der er lidt for meget luftrum i toppen. Men det er svært at få lukket helt til. Du kan evt. prøve at skære et par huller, der hvor de danner frugtlegemer under posen, så snart du kan se, at der er nogle på vej. Så kan man nogle gange godt “snyde” dem til at gro ordentligt ud af hullerne.

Mvh Julie

1 Synes om

Kære begge
Tak for jeres gode input. Det endte med en forrygende svampehøst, efter jeg åbnede de steder, hvor der blev dannet frugtlegemer i posen.
Jeg tror en del af balladen er, at jeg bruger noget ret groftsnittet hø (rookie mistake!), så der er for meget luft i posen. Jeg prøver at pakke svampeposerne ind i avispapir for at minimere luftgennemstrømning og lys, når myceliet opformerer sig i høet.

1 Synes om

Hej @Skrivebordstomat Tak for tilbagemelding. Meget fint resultatet/svampe der er kommet frem. Det må give lyst til at prøve igen. :mushroom: - velbekomme :two_hearts:
Mvh Bendt :mushroom:

Hej @Skrivebordstomat. Hvor dejligt at det virkede!