Jeg har forsøgt at opformere noget østershatte mycelium på byg. Det gik egentlig godt, men da jeg fik mistanke om urenheder besluttede jeg ikke at bruge det til den videre process, men i stedet se om der kunne komme svampe ud af posen.
Og om der kunne! Der startede med at komme en hel masse små pinsets, som jeg flittigt har fugtet. Som tiden er gået, er svampene dog blevet lidt sjove i formerne, og farverne varierer mellem mørkegrå, lysegrå og brun. Jeg spekulerer på hvad det skyldes? Har det noget med byg som substrat, eller måske at så mange pinsets gør svampen ufokuseret i sin vækst?
Bare for en sikkerhedsskyld vil jeg også høre om de fint kan spises trods denne misvækst?
Det ser ud til at luftskiftet ikke er stort nok i dit grotelt. Når vi glemmer af lufte ud i vores bokse, der står rundt om groposerne, får vi lange slanke svampe.
Kan du sende et billede af dit grotelt som det står med poser indeni?
@Bendt Vil du ikke også mene det? Eller tager jeg fejl?
Ja du kan fint spise svampene.
Den varierede vækst og farve kan skyldes at myceliet arbejder med energien i kernerne, og som @mads skriver ustabil luftskifte og udsving i luftfugtigheden.
mvh. Bendt
Jeg har vedhæftet et par billeder af mit gro telt. Jeg har ikke fundet på en løsning til at sikre god luft ventilation endnu udover et par huller i teltdugen og at åbne op et par gange om dagen. Så det giver mening at det er det der kan være årsagen.
Mine svampeposer som jeg stilte spørgsmål til her: Pakning af substrat poser
er også på vej med svampe nu. De virker også til at være blevet lidt lange i det.
Interessant at formerne og farverne varierer så meget fra byg til bøgesavsmuld/-træpiller!
Jeg har selv lige bygget et monotub som skulle være med til at sikre et naturligt luftskifte, da jeg ikke altid har mulighed for at ventilere svampene. Det er heller ikke den dyreste investering. 60l plast kasse som der skal bores lidt huller i, samt noget filter til lufthullerne (micropore tape, polyfil etc.) Og værktøj til det hvis man ikke har det. Der er mange gode videoer på youtube omkring det.
Tak for tippet. Jeg vil prøve at se nogle youtube videoer om hvordan en monotub kan bygges med god ventilation.
Jeg har dog lavet 3 huller (uden tape) i teltet, plus indgangen til det slutter ikke helt tæt, så jeg tænkte der ville være nogen ventilation. Men det er tydeligvis ikke nok. Vil helst undgå at sætte en aktiv pumpe op, men ved I om passiv ventilation burde kunne være tilstrækkeligt, hvis man finder det rette antal huller?
Altså ideen men et monotub er at hullerne langs bunden er til at co2 som svampene udskiller kan løbe ud, da det er tungere end luft, og derved danne undertryk hvorefter frisk luft skulle trækkes ind af de huller der laves øverst. Så umiddelbart ville jeg tænke at der skal være tæt udover ved ventilationshullerne for at det er effektivt. Men det er kun det jeg selv har læst mig frem til.
Jeg vidste ikke at CO2 er tungere end luft, eller også har jeg glemt at følge med i kemi i gymnasiet…, men det forklarer jo hvorfor de monotubs vi laver, kun med huller i låget ikke virker.
@MWS0704 det giver da super god mening! Har ikke researched på det bedste design på en monotub, så det må jeg da læse lidt mere på. Jeg har bare, ud fra diverse billeder af folk der dyrker svampe, tænkt at monotub’en skal kunne opretholde en hvis fugtighed og have mulighed for frisk luft tilførsel, og så har jeg bygget den ud fra de krav. Samtidig ville jeg gerne have at det var nemt at spraye vand ind i kammeret hvorfor jeg etablerede en åbning. Men kan godt se at det ikke er optimalt i forhold til at etablere en passiv tryk drevet ilt cirkulation i kammeret.
@mads er ikke helt sikker på hvilke produkter du tænker på men lyder spændende:)
En anden tanke jeg lige fik, er at vanddamp er lettere end tør luft (Vanddamp og luftfugtighed – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet), så det er vil ikke så optimalt at have huller i taget af monotub’en, da vanddampen så bare kan fise ud? Så måske de øverste huller bør placeres lidt nede af siderne for at holde på at vanddampen?
Præcis. Det er også det jeg har lavet på mit. Låget forbliver intakt. Micropore tapen hjælper også med at holde på fugten, samt holde ting ude. I min har jeg spredt mit substrat ud i hele bunden, så det holder fint fugt i perioden hvor myceliet lige skal tage fat. Har ikke behøvet at skulle tilføre ekstra fugt endnu. Men i den tid er det dog også almindelig tape på hullerne, indtil de er klar til at danne frugter. Hvorefter det bliver skiftet ud med micropore tapen igen. Herefter tænker jeg selv at spraye lidt engang imellem.