Jeg prøver - efterhånden desperat - at dyrke svampe i min lejlighed. Der er relativt varmt, konstant ca. 21 grader, hvilket jeg er med på er i den høje ende. Har dog ikke rigtig mulighed for at stille dem et køligere sted.
Desværre er min lejlighed også helt ufattelig tør. Luftfugtighed omkring 30 er bestemt ikke unormalt, oftest lige omkring de 40, og sjældent over 50, under normale omstændigheder.
Dvs at mine svampedyrkningsforsøg altid strander ret hurtigt, hvis jeg fx lige glemmer at fugte en dag eller to. Straks så tørrer svampene ud og jeg mister modet.
Derfor:
Er der nogle af jer, der har nogle gode ideer og inspiration til, hvordan jeg kan lave en eller anden løsning, der kan forbedre forholdene for mine svampe?
Jeg taler ikke store, komplekse konstruktioner med avanceret fugtstyring (i hvert fald ikke endnu ) men mere noget lavpraktisk, det kan få mig noget af vejen.
Velkommen i forum.
Op på hesten igen - og ja det må være meget øv at se svampeklaserne tørre ud før de rigtigt har foldet sig ud.
Jeg vil prøve at svare ud fra de erfaringer jeg har gjort mig.
Jeg starte selv med at dyrke spisesvampe en vinter, og især nu i Januar - Marts hvor vi kan få tør vind fra Nord og Øst kan det være lidt op af bakke hvis man ikke har et grotelt.
Jeg havde mine første gro i en skål med vand og så en plastpose over, kun en lille sprække til luft. mine bøtter havde jeg i en stor plastbox med lufthuller, svampene tog også form efter at de havde for lidt luftskifte, men de kom.
Jeg har flere steder set at små altan-Plastdrivhuse bruges indendørs for at holde på fugten, der sættes en plastbakke (skobakke fra Ikea) nederst med vand for at hæve luftfugtigheden og for at samle kondens op.
Der kan på Amazon købes en lille luftfugter til små penge, den er med til hæve luftfugtigheden og giver lidt luftcirkulation.
Det var et par tip jeg havde at byde ind med, evt @mads har nogle guldkorn også.
Håber at se nogle foto af dine svampe når de kikker frem igen
Kære @michael. Tak for dit indlæg! Jeg vil også anbefale nogle af de samme tricks, som @Bendt. Du kan evt. ligge lidt fugtig træuld eller lignende i bunden af Ikea-kassen, for at højne luftfugtigheden uden at skulle spraye så ofte. Men husk gerne at åbne låget en gang om dagen, da de, som Bendt også er inde på, kan få nogle ret sjove former på frugtlegemerne ved for lidt ilt.
Ift. temperatur så kan du også prøve med den pinke østershat. Den er en tropisk variant, som godt kan lide det lidt varmere end de andre.
Mvh Julie