Tilberedning af dyvler - sammen med andet gromedie / substrat

Jeg tænker at jeg vil gå i gang med at pode østershat i træstammer med dyvler. Jeg har en plan om først at dyrke østershat i et medie hvori der er iblandet dyvler. Spørgsmålet er så om jeg kan vente med at bruge dyvlerne til, at jeg har høstet svampene,. eller skal jeg lave et “special” projekt til dyvlerne og så bruge dem så snart at de er overvokset med mycelie?

Kære Anja

Først og fremmest velkommen til vores forum.

Det var da en meget spændende ide at blande henholdvis et vækstmedie, det kunne være halm, for at lægge dyvler ind i det, så du kan “dobbelt-dyrke”.

Jeg vil anbefale at du bruger Østershatte til dit forsøg, da den vokser hurtigt.

Jeg ville forsøge med en mindre udgave at forsøget, inden du kaster dig ud i store mængder. Måske med en poser på 2-3 liter med halm, iblandet 0,5 liter dyvler.

Jeg ville selv gøre det i en klar pose, så du kan se om dyvlerne kontaminerer halmen med mug og omvendt.

Læg meget gerne billeder og blandingsforhold mm. op her i forummet, så andre kan lade sig inspirere og teste af sammen med dig.

vh
Mads

Du kan evt. læse lidt op på dyvler her:

Hej Mads

Tak for svar. Jeg skal måske starte med at fortælle at jeg er total novice på svampedyrkningsområdet og har kun været i gang i en uges tid. :slightly_smiling_face:

Interessen startede med at jeg har en del gamle stammer og stuppe i haven som jeg gerne vil af med og ikke gide have besværet med at grave dem op og faldt så tilfældig over nogle artikler om emnet og håber nu at jeg bare kan pode stammerne og mest af alt stuppene, læne mig tilbage og så på et eller andet tidspunkt bare kan gå ud og sparke til dem og så svupti vupti, så er de væk. Kunne jeg så samtidig få nogle svampe er det jo ikke så ringe enda. :slightlysmiling_face:

Jeg er allerede i gang med at skaffe mig noget mycelium fra en bakke svampemix fra Rema, hvor jeg var så heldig at finde en stump Østershat med lidt stilk på, hvorfra jeg har skåret nogle små stumper af fra midten. Efterfølgende blev de smidt ned i en i bunden af nogle gamle plastikbøtter med en gele (agar agar) i bunden, lavet af destileret vand og 2% ahornsirup. Her er de efter 3 dage begyndt at gro lystigt, selv om der alle steder bliver advaret mod at bruge denne teknik gr. risiko for forurening, men lidt ligesom den med humlebien som ikke kan flyve men som så gør det alligevel, så ser det forløbelig ud til at fungere :grin:

Skulle det alligevel vise sig at det er blevet forurenet, vil jeg da kunne rense det, ved at overføre lidt af det mycelium, som jeg vurderer som værende den ægte vare til en ny agarplade og så starte herfra?

Hvis jeg nu vil have noget flydende mycelium til at injeksere med, kan jeg så blot tage en stump af det mycelium som jeg vurdere er rent og smide det ned i en 2% ahornsirup opløsning og så bruge det der vokser ud af det til formålet?

Men tilbage til mit primære spørgsmål om hvor lang tid myceliummet er aktivt i forhold til sekundær anvendelse (dyvlerne). Hvornår begynder myceliummet at dø i forhold til høsten af svampen?

PS. jeg tænker at blande dyvlerne med et vækstmedie lavet af halm, hestelort, byg, lidt kaffegrums og gibs. Her i injekseres tidligere omtalte blanding. alternativt vil jeg blande mediet med stumper af agarpladen. Lyder det helt skævt?