Hejsa,
Jeg er ved at forsøge at få mycelium til at vokse på nogle dyvler. Jeg har 2 batches i gang, den ene med østershatte mycelium og den anden med shitake mycelium. Jeg blandede mycelium og dyvler for 2 uger siden i morgen, og de er vokset rigtig fint. De står inde i et mørkt skab ved stuetemperatur.
Jeg har dog bemærket at der nu er kommet nogle væskeansamlinger i særligt de dyvler med østershatte mycelium (man burde kunne ane det lidt på billederne), nogle af væske ansamlingerne er på størrelse med et knappenålshoved, men en af dem (den der ses mest tydeligt på billederne) er noget større. I shitake myceliet er der også kommet en enkelt væske ansamling på størrelse med et knappenålshoved. I alle tilfælde er væsken gullig/orange agtig.
Er det her noget jeg skal bekymre mig om? - og hvis ja, hvad gør jeg så?
Jeg håber der er nogen der kan hjælpe! Og på forhånd tusind tak!![]()
(Der er et billede af shitake myceliet og 3 billeder af østershatte myceliet)



